Efter vi har modtaget den underskrevne lejekontrakt og indbetaling af depositum, vil du som lejer modtage en kopi af lejekontrakten med udlejers underskrift. I denne vil der i lejekontraktens §11 være nærmere information om indkaldelse til indflytningssyn.


Ved indflytning i et lejemål hos Invebo afholdes der et indflytningssyn, hvor vi gennemgår lejemålets stand. Alt afhængig af lejemålets størrelse tager et indflytningssyn normalt en halv til en hel time. Til indflytningssynet aflæses lejemålets tilknyttede forbrugsmålere og du vil naturligvis få overdraget nøglerne til dit nye lejemål.
Til indflytningssynet udarbejdes en digital indflytningsrapport, som dokumenterer lejlighedens stand, når du overtager nøglerne og får ansvaret for lejemålet. Du er meget velkommen til at se dig omkring i lejemålet på dette tidspunkt for at sikre, at vi sammen har registreret alle synlige fejl og mangler.
Når indflytningsrapporten er udfyldt, vil den blive fremsendt til dig digitalt på mail og sms, hvorefter vil vi bede dig kvittere for at have modtaget den.


Alt afhængigt af dit lejemål og din lejekontrakt, kan der være forskel på, om du som lejer selv kan tilmelde dig som aftager af el hos en el-leverandør. Uanset vil elmåleren bliver aflæst til indflytningssynet. Såfremt du selv kan tilmelde dig som aftager af el, er det vigtigt, at dette er gjort til indflytningssynet.
Når du har modtaget nøglerne til dit nye lejemål, har du 14 dage til at meddele evt. fejl og mangler i boligen, således at du ikke kommer til at hæfte for dem ved fraflytning.
Vi anbefaler, at du gennemgår lejemålet i dagene efter overtagelsen, og gerne inden du flytter møbler og ting ind. Registrér fejl og mangler digitalt og vedhæft gerne et billede.
De registrerede fejl og mangler kan herefter sendes til kontakt@invebo.dk.
